Hvilken type sælger er du?

Hvilken type sælger er du?

Hvilken type sælger er du?

Der findes flere forskellige sælgertyper end man lige skulle tro, men disse 3 typer er som regel altid at finde i en salgsorganisation eller virksomhed.

Ordremodtageren

Ordremodtageren er som regel ikke den mest udadvendte og initiativrige sælger, men han gør stor nytte på en række vigtige områder.

Ordremodtagere er specialister i at servicere den eksisterende kundebase, holde disse relationer igang og forholde sig til muligheden for at sælge til eksisterende kunder. Virksomheder med store eksisterende kundebaser bør ansætte en tilstrækkelig mængde Ordremodtagere, til at håndtere disse konti og holde kunderne til ilden.

Klassiske træk hos Ordremodtageren:

Sympatisk/Omsorgsfuld
God holdspiller
God lytter/mægler
Anerkender andres behov
Meget detalje-orienteret

En svaghed hos ordremodtagerne er, at de ofte har svært ved at håndtere beslutningstagere på et højere niveau, som f.eks. C-level beslutningstagere. Disse håndteres som regel bedre af Hunteren.

Hunteren

Hunteren er en ægte go-getter, der er ude i marken og afdække muligheder for at sælge. Hunteren giver nyt blod til organisationen i form af friske kunder og nye leads. Mindre virksomheder og nyere organisationer der skal ud og sælge nye produkter/services,  bør fokusere på at ansætte Huntere.

Klassiske træk hos Hunteren:

Innovativ
Stimulerende/motiverende
Nyder at sælge
Fremragende kommunikationsfærdigheder
Fleksibel i forhold til regler og regulationer
Identificerer i høj grad sig selv som en sælger

En negativ egenskab ved Hunteren er, at han kan være særdeles impulsiv, hvilket får ham til at lave fejl ved ikke at være opmærksom på detaljer i fx.  kundeaftaler. Han hænger sig nemlig ikke i detaljer. Han tænker i helheder, og når en ordre er lukket er hans indre sælger allerede på vej med den næste ordre.

Closeren

Closeren er specialist i at lukke aftaler. Hans fokus er ikke på at være i marken og opdrive nye potentialer. Hans styrke er at lukke de potentialer der kommer til ham fra andre i organisationen. Typisk er Closeren en Direktør eller Salgsdirektør, der mestrer de samme ting som Hunteren, han er bare endnu mere kompromisløs i lukkefasen, hvilket hænger uløseligt sammen med hans personlighed.

Klassiske træk hos Closeren:

Ekstremt resultatorienteret
Stærkt fokuseret på at lukke ordren
Typen der elsker at træffe afgørende beslutninger
Selvmotiveret
Utålmodig
Direkte

Closers kan i visse situationer mangle takt og empati. De er ikke gode til at lytte til en kundes indvendinger og kommer hurtigt til at tage en “take it or leave it” holdning – især i forhold til mindre tilbud og mindre kunder –  snarere end at arbejde tingene igennem.

Hvilken af de 3 sælgertyper er du ?